Når systemet ikke forstår – en mors kamp for sit barn (UNDER OPBYGNING!)

Dette foredrag handler ikke kun om autisme – det handler om mødet med et system, der ofte er for firkantet til at rumme børn, der tænker og sanser anderledes. Som mor til et barn med autisme har jeg stået i utallige møder, skrevet bunker af papirer og kæmpet for at få hjælp, vi troede ville komme af sig selv. Men i stedet blev vi sendt rundt i cirkler. Jeg blev tvivlet på. Min datter blev misforstået.

Jeg deler min rejse gennem et system, der manglede sammenhæng og forståelse – og hvordan det påvirkede både min datter og mig som forælder. Foredraget sætter fokus på, hvordan det føles at være “den besværlige mor”, og hvorfor vi har brug for at lytte mere til dem, der står midt i det.

Det er mit håb, at min historie kan skabe refleksion – og gøre en forskel for andre forældre, fagpersoner og beslutningstagere.

Interesseret i at deltage?

Hvis du ønsker at deltage i foredraget – eller vil høre mere om, hvordan det kan passe ind i jeres sammenhæng – er du meget velkommen til at tage kontakt til mig. Jeg kan kontaktes via opkald på 40 14 90 50 eller via dorte@dbbforedrag.dk. Jeg ser frem til at høre fra dig.