Kroniske smerter er usynlige – men de fylder alt. De fylder kroppen, tankerne, hverdagen. Og ofte også det rum, man står i med andre mennesker, som ikke kan se dem – og derfor heller ikke altid forstår dem.
Om livet med kroniske smerter
Jeg har i mange år levet med smerter, som ikke gik væk. Ikke selvom jeg gjorde alt det rigtige. Jeg blev mødt med velmenende råd, skepsis og tavshed – og det gjorde lige så ondt som smerterne selv.
At leve med kroniske smerter handler ikke kun om det fysiske. Det handler også om ens identitet, relationer og evnen til at føle sig som en del af noget. Derfor taler jeg om det nu – for at bryde den tavshed, jeg selv stod i. For at give sprog til noget, der er svært at forklare. Og for at andre måske kan spejle sig i det, jeg deler – og mærke, at de ikke er alene.